Hvis strømmen går​

Hvis du ikke har noget strøm i din lejlighed, kan fejlen ligge to steder:

​​

Problemet kan skyldes en fejl i din elinstallation i din lejlighed.

Problemet kan skyldes en fejl i elforsyningsnettet udenfor huset.

Find selv fejlen:

​​

Er hele din bolig uden strøm?

HPFI-relæet er afbrudt:

​​

  1. Sluk for alle sikringer.
  2. Tænd HPFI-relæet.
  3. Tænd en sikring ad gangen.
  4. Hvis HPFI-relæet afbryder igen har du fundet den fejlramte sikring.

​​

Sluk den fejlramte sikring, og tænd for de øvrige sikringer en ad gangen.​

Er det kun en del af din bolig, som er uden strøm?

Sikringen er sprunget:

  1. Sluk for sikringen.
  2. Sluk for alle stikkontakter og lamper som forsynes fra den defekte sikring.
  3. Udskift sikringen til en af samme størrelse.
  4. Tænd for sikringen.
  5. Tænd for stikkontakter og lamper en ad gangen.
  6. Springer sikringen med det samme, er der en fejl i din installation og du skal kontakte en el-installatør
  7. Hvis sikringen springer igen har du fundet den defekte brugsgenstand.
  8. Tag den defekte brugsgenstand ud af stikkontakten eller lampeudtaget.

​​

Hvad gør jeg?

Nogle gange kan sikringer "snyde lidt". Selvom sikringen tilsyneladende ikke er sprunget, så prøv alligevel at udskifte den. Den lille farvede melder i midten af sikringen kan af og til fejle.

Hvis fremgangsmåden herover er fulgt, uden en fejl er fundet, kan du ringe til vores driftscenter eller din elinstallatør, da det kan være en stikledningssikring, der er brændt over.

Er dit HFI/HPFI relæ ikke afbrudt, eller kan du se, at dine naboer heller ikke har lys, er der sandsynligvis tale om en strømafbrydelse i hele området – ring til elselskabet i dit område.​

Ansøg om lejlighed

 
 
 
 
 
Har du læst samtykkeerklæringen? *
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ejendomsselskabet Jagtvej 42  |  Grønløkkevej 10, 5100 Odense C

Telefon: 66 14 13 52  |  E-mail: bolig@p-f.dk  |  CVR: 71082415